Svar på spørgsmål

Spørgsmål

Fra Allan

Har i noget information om nordmanden der rejste gennem Nordpolen eller bare noget information om Nord- og Sydpolen, så ville det være dejligt.

Svar

Hej Allan
Tak for dit spørgsmål.
Nordmanden Børge Ousland gik jo på ski til nordpolen alene i 1994 og på tværs af Antarktis i 1996/97. Du kan læse om ham og hans ekspeditioner på: BØRGE OUSLANDS EVENTYR www.ousland.com
Du kan også læse på denne side om en svenskers tur til Sydpolen. OLA SKINNARMOS EKSPEDITION TIL SYDPOLEN www.sydpolen.com

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Amalie Kestler

Er jeres planlagte ekspedition lig med den, der skal gennemføres af Ulioq Slettemark og Sunniva Sørby - også med start i november 2000?

Svar

Hej Amalie,
Tak for dit spørgsmål.
Der har i de sidste par dage været interesse omkring ekspeditionen; "trans ANTARCTIC expedition 2000" som Uiloq Slettemark og Sunniva Sorby skal på i november 2000 til februar 2001.
Vi forstår interessen, da de også skal ud på en fantastisk tur på Antarktis.
Vores ture adskiller sig på et par punkter. Blandt andet starter Trans ANTARCTIC expedition 2000 fra et sted på vest Antarktis der hedder Berkner Island. Vi starter også fra vest Antarktis, men fra et sted der hedder Hercules Inlet. Vi holder ind til siden på Sydpolen, mens Uiloq og Sunniva lægger sig i overhalingsbanen og fortsætter mod øst Antarktis og den amerikanske McMurdo base ved Ross havet.

Hvem ved - måske mødes vi over en kop is-the for at fortælle røverhistorier på Sydpolen :-)

Du kan læse mere om trans ANTARCTIC expedition 2000 på: www.tae2000.com

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Rasmus Thorius

Har i set en polarulv?

Svar

Hej Rasmus
Tak for dit spørgsmål.
Vi har ikke set nogle polarulve, men vi så en død polarræv på flyvepladsen i Sønder Strømfjord, inden vi krydsede Grønland i foråret. Den havde været død længe og lå helt stivfrossen uden for et hus, hvor der var nogle børn der legede. Da vi kom gående med vores store pulke på vej gennem byen, kom de løbende imod os. De satte pegefingeren op foran munden og sagde "shhh den sover" og pegede på polarræven. Vi kunne godt se at den sov rigtig godt og længe, så vi listede på tåspidserne forbi huset.

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Simon Zurbrügg

Hej jeg er en dreng fra holmegaardsskolen, som går i 7 klasse. Jeg kunne godt tænke mig at få noget at vide om gletschere.

Svar

Hej Simon
Tak for dit spørgsmål om gletschere.
Der findes mange gode bøger om gletschere, men en del er på engelsk.
I øjeblikket er der en meget billig bog at købe om gletschere. En del
boghandlere har haft den på udsalg. Den er fra Lademann og indgår i serien
"Jordens hemmeligheder". Bogen hedder "Evig sne" og den har ISBN
87-15-08824-3. Serien komplet har ISBN 87-15-08704-2.

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Jesper Hansen

Hvor mange pingviner er der på/I Antarktis?

Hvor mange Forskere/mennesker er der på Antarktis lige nu? Og hvor mange har der været?

Svar

Hej Jesper
Tak for dit spørgsmål.

Der er rigtig mange pingvin kolonier på Antarktis. Kolonierne findes på snefrie områder i nærheden af åbent vand, hvor fuglene kan søge føde til deres unger. Hvor mange pingviner der er på Antarktis ved vi faktisk ikke, men vil prøve at undersøge det og komme tilbage til dig snarest.

Verdensdelen Antarktis er ubeboet, men på 30-35 videnskabelige stationer opholder der sig en varierende skare på 5-600 personer på helårsbasis, med tilknytning til forsknings aktiviteter. I sommermånederne, altså i øjeblikket (januar) kan der være 10 gange så mange mennesker. Et stigende antal krydstogtskibe besøger nemmelig farvandet omkring Den Antarktiske Halvø og tilbyder besøg på "det sidste uberørte kontinent".

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Dennis Hansen

Kan i ikke sende mig alt hvad i har om Amundsen?

Svar

Tak for din mail, det er hyggeligt at læse at du også interesserer dig for Roald Amundsen.

Der er meget litteratur at læse om Amundsen. Vi kan feks. nævne: Roland Huntfords bog "Scott og Amundsen", som meget levende beskriver de to personer og deres kapløb til Sydpolen.

På biblioteket kan man låne Roald Amundsen`s bog "Mit liv som polarforsker" fra 1927 (99.4), som også er meget interessant. En anden bog som ikke er til udlån, men som også er interessant at læse i, er den amerikanske bog "World explorers and discoveries" fra 1992. ISBN 0-02-897445-X. (40.9) Der er et større afsnit om Amundsen.

Som du sikkert ved lånte Roald Amundsen båden "Fram" af Fridtjof Nansen til sin ekspedition til Sydpolen i 1910-12. Norsk Maritimt forlag A/S har udgivet en god bog med navnet "FRAM". ISBN 82-90319-06-1. Denne bog har et længere afsnit om Amundsens brug af båden på den tredje FRAM-færd.

Andre Amundsen bøger:
- Nordøstpassagen, Kristiania 1921
- Nordvestpassagen, Kristiania 1907
- Sydpolen 1-2, Kristiania 1912

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Mark Larsen

1. Laver i en udstyrslist og lægger den online?
2. Hvad regner i med at have af udgifter?
3. Hvordan financierer i ekspeditionen?
4. Hvor meget erfaring har i og hvor tit har i rejst sammen ??

Svar

1.
Vi arbejder meget med vores udstyrsliste, som er et meget vigtigt redskab her i planlægningsfasen. Vi har gennem den sidste tid diskuteret ret indgående med det Norske firma Hvitserk, som er vores samarbejdspartner på Sydpols ekspeditionen. Vi gjorde os nemmelig en del erfaringer på krydsningen af Grønland i foråret 1999, der er kommet en del nyt udstyr og vi har brug for en del special udstyr på Antarktis. Udstyrslisten vil blive lagt på hjemmesiden.

2.
Det er meget dyrt at lave ekspeditioner på Antarktis. Som tommelfingerregel siger man at man kan gange udgifterne til en Grønlands ekspedition med otte, for at finde frem til udgifterne for en Antarktis ekspedition. Budgettet for vores ekspedition over Grønland var på DKK 250.000D, hvilket passer meget godt med budgettet for Antarktisekspeditionen. Det vil sige godt DKK 2 mill.

3.
Vi arbejder i øjeblikket på højtryk, med at lave aftaler med samarbejdspartnere (sponsorer) til ekspeditionen.

4.
Vi har kun kendt hinanden i to år. Fælles venner bragte os sammen, da de vidste at vi havde samme interesser. Vi har hængt sammen lige siden. Vores baggrund for denne ekspedition er vores interesse for eventyr, naturoplevelse, udfordringer og team-work, samt vores erfaringer fra klatring, alpin vandring og vildmarks- og vinterture i de Franske Alper, Himalaya, Canada, Svalbard, samt de norske og svenske fjelde. Senest gik vi, som fortalt ovenfor, sammen med vores ven Kalle Kronholm over Grønland i foråret 1999.
Derudover skal vi på træningsture regelmæssigt gennem hele vinteren og sommeren, inden afrejsen til Antarktis i Oktober 2000.

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Michael Madsen

Vi er to drenge fra Kertemindeegnens Ungdomsskole der har et projekt. Vi har valgt et emne der hedder X-trem sport, så da vi hørte om jeres ekspition til Sydpolen ville vi gerne have lov til at stille jer et par spørgsmål.

(1) Er det for at afprøve jeres egne grænser hvis ja, hvorfor gør i det så?

(2) Har i prøvet anden X-trem sport før dette?

(3) Hvorfor sætte livet på spil, for at gå på et af jorden´s mest øde steder?

(4) Er i ikke bange for at omkomme under ekspeditionen midt i ingenting.

(5) Hvad siger jeres familier til det.

(6) Hvordan har i fundet frem til hinanden, eller kendte i hinanden i forvejen.

(7) Hvordan arbejder i sammen,suplerer i hinanden eller hvad, forsamarbejde det kræves der vel, det kunne vi da godt foerstille os.

Svar

Hej Michael og CO.

(1)
Vi mener ikke så meget det går på at prøve vores grænser af. Vi har begge haft en fascination for polarvandringer gennem en del år. Der er så meget eventyr i de gamle polarberetninger. Feks. Amundsen & Scott på Antarktis, Fritjof Nansen på Arktis osv osv. Siden hen begyndte vi at læse om de mere moderne polarberetninger, feks. Børge Ousland, Erling Kagge, Sjur Mørdre osv osv. Når man har "slugt" andres beretninger gennem en tid er det naturligt at et spørgsmål dukker op i vores hoveder: "kan vi selv engang tage på ekspedition til en af polerne?". Langsomt har vi fået den fornødne erfaring og med vores succes under krydsningen af Grønland i foråret, kunne vi omsider svare "ja" til det spørgsmål. Det føles rigtigt, og nu vil vi selv ud og være en del af eventyret.

(2)
Vi har begge klippeklatret, lavet alpin vandring, kano ekspedition i Canada, vandring i de norske og svenske fjelde og senest krydset Grønland på ski.

(3)
Som vi skriver ovenfor så er vi fascineret af polerne og en af grundene er netop at der er øde. Der er noget meget spændende ved at gå et sted, hvor der måske aldrig har gået et menneske før. Der ligger også en stor udfordring i at gå der, da det sætter mange krav til os. Vi skal gerne have forudset alle situationer, således at det ikke bliver farligt. Vi mener ikke selv at vi sætter livet på spil. Vi er blevet dygtige til denne form for ekspedition og tror fuldt og fast på vores evne til at gennemføre med en god margin. Vi ville helt enkelt ikke gøre det hvis oddsene var for dårlige.

(4)
Vi er klar over at vi udsætter os selv for en større risiko ved at gå til Sydpolen, end ved at være herhjemme. Vi syntes naturen på Antarktis er utrolig smuk og oplever den ikke som "midt i ingenting". Denne ekspedition er vores største ønske og hvis det helt usandsynlige skulle ske, så kan vi ikke forestille os et smukkere sted.

(5)
Vores kærester og familier forstår os godt. De ved at det er vores største ønske og de ved at vi er gode til dette og ikke tager unødige chancer. Vi snakker løbende med dem om alt, sådan at ingen brænder inde med spørgsmål.

(6)
Vi har mødt hinanden gennem fælles venner for mindre end to år siden. Vennerne kendte til vores polarinteresser og tænkte at vi skulle møde hinanden. Vi var på bølgelængde fra første øjeblik og isolerede os straks fra resten af selskabet og har hængt sammen siden.

(7)
Der kræves en stor grad af samarbejde dels under ekspeditionen, men så sandelig også inden. Vi snakker sammen hver dag og koordinerer arbejdsopgaverne. Vi har ikke nogen leder, det havde vi heller ikke på Grønland og det fungerede godt. Vi har hver nogle naturlige arbejdsopgaver. Kristian arbejder iøjeblikket meget med internetdelen og det virksomheds relaterede sponsormateriale, medens Gregers gør meget af det praktiske arbejde. Vi supplerer hinanden ved hele tiden at have en form for vebal ping pong, hvor vi begge prøver at komme med så mange input som muligt.

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Lena Holmegård

Hvor mange gange har I været på sydpolen, og var der meget koldt?

Svar

Hej Lena
Vi har ikke før været på sydpolen. Her i foråret krydsede vi Grønland på ski, så vi har en god ide om hvad vi kommer til at møde på Antarktis. Det var koldt på Grønland i april ca. minus15 - minus20 grader om dagen og ned til minus 40 om natten. Vi regner med en gennemsnitstemperatur på minus 20 - minus 25 på Antarktis.

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Kristian Tye og Brian Sørensen

Hej Gregers og Kristian.
Hvor meget vejer jeres bagage cirka,som I skal have med på ekspeditionen.
Hilsen Kristian og Brian 6.A Saeby Syd skole.
P.S. Ha en god tur og husk varmt tøj.

Svar

Hej Kristian og Brian
Kristian og jeg går hver med en pulk efter os. En pulk er en slags slæde, hvor vi har vores ekstra tøj/mad/telt/brændstof osv. Vi regner med at hver pulk kommer til at veje 120 kg. Det lyder nok af meget, men der er meder på pulkene så de glider let på sne og is, så det føles ikke så galt. Vi træner iøjeblikket til at gå med pulkene ved at trække bildæk rundt efter os i skove og parker.
P.S. Vi skal nok huske varmt tøj.

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Frederik og Ivar

How the hell are you all going to keep up your sexual activities with all those clothes on. Do you find the penguins attractive????
As far as we know they don't have titts like you are used to.
Hilsen Ivar og Fredrik

Svar

Hej Frederik og Ivar
Det er dejligt at der også kommer "dybt seriøse" spørgsmål her på webben, og så endda fra to norske tranlamper.....
Som I ved så gælder ordsproget "Ende imod ende igenting kan hænde, hvis noget har hændt, må den ene have vendt" også på Sydpolen, og så er det med tøjet jo bare et praktisk problem.
Vi er glade for at I siger pingviner og ikke isbjørne, det afslører jo at I er godt opdaterede på dyrelivet i Antarktis. Ja vi føler os meget tiltrukket af pingvinerne, det er et smukt dyr og vidste I for eksempel at kejserpingvinen ruger sine æg ud i midten af vinteren på Antarktis. Temperaturerne ligger her mellem -40 - -70 grader celcius og sådan en tilpasnings evne kan man da kun blive tiltrukket af. En anden ting er pingvinernes fiskeånde, den minder Gregers om dengang han arbejdede tæt sammen med jer to...

Sidste spørgsmål forstår vi ikke... ;-)

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Johannes Bahnsen og Anders Jensen

Hvordan og hvornår blev sydpolen opdaget?
Hvad hed den mand/kvinde der opdagede Sydpolen?

Svar

Tak for jeres spørgsmål.
Som I vil læse herunder er der en del forvirring om hvem der først opdagede og satte foden på Antarktis. Det er nemmere med hensyn til hvem der først kom frem til selve det geografiske sydpols punkt, så det spørgsmål besvarer vi til sidst.

Helt fra oldtiden eksisterede der legender om et kæmpe kontinent i syd, Terra Australis. Der gik imidlertid lang tid før noget menneske fik Antarktis at se.
Den britiske kaptajn James Cook var den første der krydsede den sydlige polarcirkel i jagten på Terra Australis. I tre år sejlede han rundt i de lumske farvand omkring Antarktis, men så aldrig fastlandet.
Flere og flere ekspeditioner trak sydover, på jagt efter sæler, som var en god indtægtskilde. Alle ekspeditionerne som forsøgte at trække endnu længere sydpå blev stoppet af pakis. Det diskuteres fortsat hvem der først så den Antarktiske halvø (hvis man ser på et kort af Antarktis, så har kontinentet ligesom form som et insekt med en stor snabel. Det er denne snabel, der kaldes den Antarktiske halvø. Snabelen stikker spidsen op imod Syd Amerika).
Med bare nogen få dages mellemrum i Januar 1820 så den russiske kaptajn Thaddeus von Bellinghausen og britiske Edvard Bransfield hver sin del af halvøen på cirka 70 grader syd. De neutrale mener at Bellinghausen var først. Diskussionerne er opstået i eftertiden, dengang blev deres opdagelser ikke tillagt nogen vægt. De var på jagt efter sæler, og havde ikke den store interesse i det ugæstfrie kontinent.
Det er også usikkert hvem der først satte sin fod på det antarktiske kontinent. Briterne hævder at det var sælfangeren John Davis som gik i land på halvøen så tidligt som i 1821. Det er imidlertid ikke bevist. De næste mange tiår blev alle forsøg på at trænge frem til selve kontinentet stoppet af pakisen, og så sent som i 1874 vidste man fortsat ikke om Antarktis var et kontinent, eller en samling øer. Den første som beviseligt gik i land var norsk, men det er der også store diskussioner omkring. En ekspedition finansieret af hvalfangstens far, Svend Foyn, og ledet af Henryk Johan Bull, gik i land på Cape Adare 24. Januar 1895. En af dæksdrengene, Carsten Borchgrevink, hævdede imidlertid at han hoppede ud af livbåden og traskede i land først! (Siden hævdede også to dæksdrenge fra New Zealand at de var de første). Den første kvinde som gik i land i Antarktis var også norsk. Caroline Mikkelsen var gift med en kaptajn på en hvalfanger båd, og gik i land i et område der kaldes Vestfold Hills på det østlige Antarktis. Hun tilbragte kun nogle få timer i land.

Nordmanden Roald Ammundsen og hans hundeslædeekspedition, nåede som de første mennesker nogensinde selve det geografiske sydpols punkt, den 14 December 1911 klokken tre om eftermiddagen.

De første mennesker som nåede den magnetiske sydpol var en britisk ekspedition i 1909. De fandt den sydlige magnetiske pol lidt inden for kysten af Antarktis, medens den i dag befinder sig et par hundrede kilometer udenfor kysten. Sydpolen og nordpolen flytter sig nemlig 10-15 kilometer hvert år. (Kilde: Cato mod sydpolen af Odd Harald Hauge)

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra claus bøge jensen

hvorfor skal i ikke have mad lagt poster ud på vejen

Svar

Det ville jo vært enklere, men Kristian og Gregers har valgt å gå uten å få støtte fra andre underveis. Det er altså en sportslig utfordring å klare seg selv med alt de tar med fra start. Det kan også betraktes som en økt sikkerhet at man ikke må belage seg på å finne mat og depoter underveis. Det kan jo blåse ned eller bli skjult av snevær. Og da er man i fare.
Besvaret af Sjur Mørdre
Bever Sportsnet (www.bever.dk)

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Thomas Bach Johansen

Til Kristian!
Jeg er meget intereseret i jeres projekt, og overvejer meget om et år eller to, at krydse indlandsisen. Min normalvægt ligger på ca. 68 kg og jeg er i meget god form (28 år), hvilke minder meget om din normalvægt. Hvor stor en last er det, at trække de ca. 120 kg med en vægt på ca. 70 kg?

Svar

Hej Thomas,
Tak for dit spørgsmål. Vi er glade for at du interesser dig for
vores projekt. Hvis du har nogle tanker om at krydse Grønland, så må du endelig føre dem ud i livet. Det var en fantastisk oplevelse for os at krydse Grønland sammen med vores ven Kalle.
Tag evt. kontakt til arktisk rådgiver Gunnar Jensen i
Farum +45 (44) 95 22 02. Han hjalp os meget.
Iøvrigt er der et par danske ekspeditioner, som skal krydse til april næste år, bl.a. Flemming Lund og Tonni Frandsen. Ring også og få lidt info hos Iris Madsen på Dansk Polarcenter, tlf 32 88 01 00, og hils hende meget gerne fra os.
Vores (Gregers og din) vægt er meget ens. I øjeblikket er jeg fedet op til Sydpolsekspeditionen (75Kg), men min normalvægt ligger rundt 67 kg. Vores pulke vejede ca. 120 kg stykket på Grønland, og det var maximalt for mig at trække. Alle muskler på bagsiden af kroppen bliver ret belastede, specielt lægmuskler, lår, balder, ryg og skuldre, men man bruger også mavemusklerne meget til at trække med.
Det er dog ikke noget, der skal afholde dig fra at kaste dig ud i projektet. Med et godt træningsprogram, hvor du fokuserer på
de omtalte muskelgrupper, får du ingen problemer. Jeg er absolut ingen
supermand, og det gik fint. Start på turen stille og roligt, og gør så
dagsdistancerne langsomt længere og længere, så går det fint. Det du bør tænke på er, at det IKKE vil give dig en god forberedelse at feks. løbe meget. Det er det lange seje træk, der giver en god forberedelse! Vi syntes at det fungerede fint med at trække bildæk i skove og parker. Kør ned på din lokale affaldsstation, og find et par dæk. Bor to gange to huller i dem modsat af hinanden og bind et reb i. Køb en træksele gennem feks. vores guldsponsor www.bever.dk - eller brug et bredt bælte til at trække dækkene efter dig. Start med et dæk og bind siden to og tre dæk på, og du har en fin forberedelse.
Held og lykke
Mange hilsner fra Kristian og Gregers

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra NIDA AYDIN

ER I ALENE DER OPPE ELLER ER DER ANDRE.
HVORDAN FØLES DET AT VÆRE PÅ ET LAND DER ER FRYSEGRADER.
HILSEN NIDA OG LINDA FRA 6.B GJELLERUPSKOLEN BRABRAND.

Svar

Hej Nida og Linda
Det samlede folkeantal overstiger ikke 2000 i sommermånederne på Antarktis.
De er spredt på flere forskningsstationer, de fleste langs kysten. I
mørketiden synker folkeantallet til 7-800, men så har de tilgengæld også 20.000 kvadrat kilometer hver at boltre sig på.
På sydpolen er der altid koldt, selv i sommermånederne. Der regnes med en gennemsnitstemperatur på ca 25 graders frost under ekspeditionen
Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Mie Nysten Meldgaard Hansen

Hej.....
Glæder i jer ikke eller glæder i jer til at komme hjem? Har i kone og
børn hvis i har tror i så ikke at i kommer til at savne dem?
Hvor lang tid tager expeditionen? Mig og min klasse skal arbejde
med jer og expeditionen!

Svar

Hej Mie & din klasse
Tak for interessen!
Jo vi glæder os absolut til at komme hjem igen til vores kærester og familie. Men vores kærester og familier forstår os godt. De ved at det er vores største ønske og de ved at vi er gode til dette og ikke tager unødige chancer. Vi snakker løbende med dem om alt, sådan at
ingen brænder inde med spørgsmål. Ingen af os har endnu børn.

Tidsplanen kan i finde på websitet. Vi forventer at selve turen fra kysten på ski indtil sydpolen vil tage ca 60 døgn, dvs at hvis vi er heldige så står vi på selve sydpolen nytårsaften.

Det glæder os at i vil følge ekspeditionen!

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Nana Harder-Hansen

Kære Kristian og Gregers

Hvad gjorde I for at tage så meget på i vægt?
Var det ikke svært?
Vi glæder os til at følge jer.

Hilsen
Nana, 6. klasse, Christiansø Skole

Svar

Hej Nana

Tak for dit vægt-spørgsmål
Faktisk er det ikke nemt at stige i vægt samtidig med at kondi og form skal passes.
Kristian og Gregers spiste al den chokolade, smør og kage fra morgen til aften de overhovdet

kunne presse ned i maven, dertil drak de fløde når vægten skulle have et ekstra skub opad.
Men når turen er ovre vil der ikke være nogen overflødige gram fedt tilbage på deres kroppe!

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Jacob Krogh Sørensen

Hej Jeg følger jer hver dag

Og har et spørgsmål:


Hvor kan vi finde den rute i bruger

HILSEN Jaraobi

Svar

Hej Jacob
Tak for din interesse!

Har du set kortet på
http://www.sydpolen.dk/ekspeditionen-3.html

Kristian og Gregers følger stort set samme rute som svenskeren Ola Skinnarmos rute fra dennes ekspedition i 1998 på deres vej til Sydpolen.
Se evt Ola's website
http://www.sydpolen.com/expeditionen/map.asp


Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra mads hansen

ved i nåret om scott`s rejste til antarktis i 1910?

Svar

Hej Mads
Jo, men vi vil hellere anbefale dig at kigge på skolemedia's web side under
www.skolemedia.dk/90grader
God fornøjelse

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Betina nilsson

jeg er i gang med en skole opgave og jeg vil meget gerne vide hvad
der fik jer til at tage på sådan en expition frivilligt hvor man går
i bidene kule i to måneder. hvad har det kostet for jer at tage på
denne expedition.

Svar

Hej Betina
Tak for din mail.

Tanken om at ga pa ski til Sydpolen stammer fra en drom som vi begge har haft meget lange. Dog er det ikke drommen alene der driver varket. Vi er begge besat af den fantastiske natur som findes pa Antarktis. Det historiske omkring Antarktisk - de gamle polarvandre (Amundsen, Scot, Schackelton) er ogsa et spandende element som vi igennem mange ar har studeret og er blevet fascineret af. I den forbindelse har vi lyst til at prove pa vores egen krop
hvad de gamle eventyrer var ude for. Det nastsidste element er den fysiske udfordring. Man kan hurtig blive besat af at prove granser af. Hvad kan kroppen og ens psyke klare? Hvordan reagere man under pres? Osv. Sidst men ikke mindst er det spandende at fa et samarbejde til at fungere under sa ekstreme forhold. Vi skal vare alene i mere end 50 dage. Det kommer til at stille krav til os begge. Vi skal vare meget tolerante og vare i stand til at give hinanden "luft" nar der er behov for det.

Det er meget dyrt at lave ekspeditioner på Antarktis. Som tommelfingerregel siger man at man kan gange udgifterne til en Grønlands ekspedition med otte, for at finde frem til udgifterne for en Antarktis ekspedition. Budgettet for vores ekspedition over Grønland var på DKK 250.000D, hvilket passer meget godt med budgettet for Antarktisekspeditionen. Det vil sige godt DKK 2 mill

Besvaret af Gregers & Kristian

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Solveig Rasmussen

Vi er i gang med en skole opgave og vil gerne spørge jer om nogle
spørgsmål, vi ville blive meget glade hvis i ville svare hurtigst muligt!

Hvad for i entelig at spise, når i ikke kan have mad med hjemmefra?

Og hvad sover i på/i? Har i telt med eller sådan noget?

hvordan kommer i fremad køre i på slæde eller på
ski eller noget helt tredje?

Svar

Hej
Tak for spørgsmålene!
Ekspeditionen er "unsupported", dvs vi medbringer og bær selv alle forsyninger vi har brug for under turen, dvs vi har al mad med hjemmefra. Vores daglige menu vil bla bestå af flg:
Morgen: Frugtsuppe, rugbrød, pølse, pemmikan, bacon
Frokost: Pemmikan, frugtsuppe, nødder, yoghurtbar, pølse
Aften: Frysetørret retter som ex Nasi Goreng, Kylling, Sigøjnergryde og dertil ris eller pasta.
Vi sover i meget dejligt varme soveposer inde i vores telt på 2 liggeunderlag hver.
Turen går vi på ski og trækker alt vores oppakning i pulke. Pulken er en slags slæde i bananform. Se evt billederne i galleriet.

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Magnus te Pas

Hej i kolde snekæmper

Jeg ville bar lige spørge hvordan i navigerer på sydpolen, ved hjælp af en GPS, eller har i også en sekstant med, og kan i egentlig navigerer ved hjælp af sådan en. Støtter i jer også op af en satelit telefon, eller kan den ikke fungere på sydpolen. Har en egentlig nogen form for backup, hvis der skulle ske jer noget, eller er det bare bad luck, selvfølgelig sker der ikke noget, men alligevel. Jeg håber i svarer på spørgsmålet!

God tur, og knæk og bræk, som man siger i fiskesproget.

Magnus te Pas

Svar

Hei, Magnus.
Kristian og Gregers har kun GPS, og det holder fint. De har med en GPS med e-mailfunksjon, også slik at de kan bli fortalt hvor de er. Jeg var vel med på den siste Sydpolturen i 1990 som medbrakte sekstant. Ganske greit å bruke på breddegrader, men komplisert for lengde.
Ettersom Iridium har lagt ned sitt satelittsystem, kan man ikke bruke
tradisjonelle satelittelefoner lengre enn til 82 grader.
Skulle de trenge hjelp har de med Argos som senderet VHF signal med posisjon og kode til satelitter i polare baner. Denne Argosen er 100% sikker og har vært en reisevenn for meg på alle polare turer.

God tur fra
Sjur Mørdre
Besvaret af Bever Sportsnett (www.bever.dk)

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Lena Clausen

Har i set isbjørn under ekspeditionen?
Hvis ja, er de farlige?
Er isen alle steder tykke nok til at gå på ?
Hvor tyk er isen i genemsnit?
Tak for i ville svare mig.
Hilsen Lena.

Svar

Hej Lena
Ang isbjørne på sydpolen så må vi skuffe dig.....
Ekspeditionen starter ved kysten og går ind til sydpolen over land, dvs på landfast is også kaldet gletchere.
Prøv at se om dyrelivet og geografien på skolemedia's webside www.skolemedia.dk/90grader/indsigt.

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Jørgen Madsen

Hvilke redskaber bruger man på sådan en ekspedition

Svar

Hei, Jørgen.
Jeg er ikke helt sikker på hva du mener med redskaper, men det er en rekke ting man må ha med for å klare seg alene nede i Antarktis.
Det viktigste er å ha en bensinbrenner som man kan smelte snø med. Det gir varme, drikke og mat.
Så må man ha det sedvanlige turutstyret som klær, telt, sovepose, slede, ski og staver.
Men så kommer navigasjonsutstyr, og det er GPS og kompass. Dessuten må man ha kommunikasjon, og det gjør man via en satelittsender som sender ut posisjon og en kort melding.
Ellers er det viktig med reparasjonsutstyr, for alt går i stykker
etterhvert.
Håper det ga litt oversikt, og at du skjønte det norske språket..
Se ekspeditionens utstyr på www.sydpolen.dk/ekspeditionen-5.html
Vennlig hilsen
Sjur Mørdre

Besvaret af Bever Sportsnett (www.bever.dk)

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Morten Hølmkjær

Er der mange der er døde på tur til sydpolen.

Svar

Hej Martin.
Ja det er der desværre. Hvis du kigger i undervisningsmaterialet
"Antarktis 90grader syd" http://www.skolemedia.dk/90grader/oplev/default.asp?mode=o_kamp
Vil du bla kunne finde den spændende beretning om Amundsen og Scotts kamp for at nå sydpolen.
Her kan du også læse hvor vigtigt det er at være godt forberedt og hvilke konsekvenser det får hvis man ikke har forberedt sig godt nok.
Med venlig hilsen
Frank Jensen
Besvaret af www.Skolemedia.dk

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Elisabeth hoang

Er det jer(Kristian&Gregers) der besvarer de spørgsmål vi sender?
Hvis I gør det, er det så ikke koldt at sidde i teltet og skrive?
Og er I egentlig ikke bange før at dø? Eller at få forfrysninger?
Er der nogen der er døde for nylig under en expedition/Hvem døde sidst under en expedition?
I klassen har vi læst den der bog om de første på sydpolen(Scott og Amundsen)
Kan man stadig se Scotts telt nær sydpolen?
Og hvor mange er egentlig nået den magnetiske pol?
Og hvor mange er døde af kulde?

Svar

Hej Elisabeth
Tak for dine spørgsmål!
1. Her inden ekspeditionens start (16november 2000) svarer vi selv på et par spørgsmål om ugen og under ekspeditionen vil vi også svare på et par spørgsmål om ugen. Vi har ikke meget strøm under selve ekspeditionen og heller ikke meget tid, så vi har fået hjælp fra flere sider hjemme.
Spørgsmål og svar koordinator Lars Stilling modtager spørgsmålene. Med
baggrund i hans indgående kendskab til os og ekspeditionen kan han selv svare på en del af spørgsmålene. Sjur Mørdre fra Bever Sportsnett svarer på spørgsmål der er af udstyrs og ekspeditionsmæssig karakter. Han og Bever Sportsnet har været på flere ekspeditioner til både Nordpolen og Sydpolen og har masser af erfaring. Prøv at se deres web http://www.bever.dk.
Spørgsmål af undervisningsmæssig karakter bliver besvaret gennem Skolemedia. Prøv at se deres web http://www.skolemedia.dk/90grader/ En del af spørgsmålene bliver som sagt sendt videre til os.
2.Det bliver ikke lige så koldt at besvare spørgsmål på
Sydpolsekspeditionen, som på Grønlandsekspeditionen. Vi har nemmelig på denne ekspedition brænderen inde i selve teltet, hvilket giver fin varme inde i teltet i en kort periode hver aften. Her er det så bare om at få spist, repareret udstyr, skrevet dagbog og få svaret på spørgsmål hurtigst muligt inden dagens varme ration er opbrugt og vi må krybe ned i vores soveposer.
3. Vi er ikke bange for at dø. Vi er klar over at vi udsætter os selv for en større risiko ved at gå til Sydpolen, end ved at være derhjemme. Vi mener ikke selv at vi sætter livet på spil. Vi er blevet dygtige til denne form for ekspeditioner og tror fuldt og fast på vores evne til at gennemføre med en god margin. Vi ville helt enkelt ikke gøre det hvis oddsene var for dårlige.
4. Vi skal passe meget på ikke at få forfrysninger. Det kan let ske, hvis man er uopmærksom. Vi har god erfaring fra vores Grønlandskrydsning sidste år, hvor vi havde en meget kold tur, og vores udstyr er specielt lavet til at undgå forfrysninger.
Feks. har vi en neoprenmaske som dækker hele ansigtet og uden på den -
skibriller med et plastik visir. Vi har sat os det mål at vores kærester ikke kan se forskel på os, fra da vi tog afsted til vi kommer hjem.
4. For en del år siden faldt en person fra en norsk ekspedition ned i en gletsjer spalte og døde desværre.
5. Det var godt at høre at i har læst bogen om Scott og Amundsen! Den var vi også glade for at læse. Roald Amundsen og hans ekspedition lod deres lille telt stå på Sydpolen i December 1911, hvis ikke det blæste væk i løbet af vinteren, efter at Scott kom ind til Sydpolen, så kan det være at det stadig ligger et stykke nede i isen. Det er så begravet af mange års snefald og flyttet et stykke væk, da isen bevæger sig lidt hele tiden. Scott og hans ekspedition døde desværre i deres telte på vej tilbage til deres base og de blev fundet inde i deres telte året efter. Der er netop åbnet en meget spændende udstilling i London (The Maritime museum), hvor blandt andet den
person der fandt Scott og hans folk i teltene fortæller meget bevæget om fundet.
6. Vi ved ikke hvor mange der har gået til den magnetiske Sydpol. Den ligger vidst iøjeblikket et sted ude i vandet. Måske kan du finde svar på dette spørgsmål, hvis du går ind og kigger på http://www.skolemedia.dk/90grader/
Vi skal gå til den geografiske Sydpol. Der er mellem 60-70 mennesker i
verden der er gået til den geografiske Sydpol fra kysten.
7. Det er svært at sige hvor mange der er døde af kulde, for det vil være et sammenspil af flere ting feks. udmattelse, mangel på vand, mangel på mad og fald ned i en gletsjersprækker. Hvor mange der er døde af kulde på Antarktis ved vi desværre ikke.
Tak for de mange gode spørgsmål, vi er glade for at du er så interesseret.
Hils din klasse.
Mange hilsner fra Kristian og Gregers

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Ronni Ystrøm

Hvordan slår i en tår????

Svar

Hej Ronni
Tak for dit toilette spørgsmål. :o)
Når vi skal på toilettet skal det være godt planlagt for ikke at få forfrysninger på de dele af kroppen som blive blottet. Først foregår der en psykisk opladning for at forberede delene der vil blive eksponeret, på et drastisk fald i temperaturen. Et passende antal stykker toiletpapir - nærmere 3 styk - rives af rullen. Lynlåsen på tøj og telt lynes ned, og man bevæger sig med en febrilsk hast ud i kulden. Der gås med faste og målrettet skridt mod et udvalgt sted, som vi tillader os at kalde et toilet. I virkeligheden er det bare en lille forhøjning på maks. 5 centimeter, hvor man kan få lidt læ for vinden. Læ er sa meget sagt - man kan i hvervtilfælde mærke vinden der med stormstyrke blæser små stykker af sylespidse stykker sne og is mod ens bare ende.
Efter endt forehavende bruges de tre stykker toiletpapir til - en frem, en tilbage og en til at polere efter med. Med et salig smil vralter man ind i teltet og fortæller højlydt konsistensen af ens bummelum. Herefter kan man slappe af igen - Ahhhhhhh endelig tilbage i "varmen". Det var så endnu et par minutter af ens skønne polarliv.

Besvaret af Gregers & Kristian

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Christoffer

Ved i hvor koldt der er på sydpolen.

Svar

Hej Christoffer


Ved selve Sydpolen er gennemsnitstemperaturen om sommeren -33,3°C. Om vinteren -62°C.Den koldeste dag blev målt 22. juli 1965. Da var temperaturen -80,6° C.
Vi regner med en gennemsnitstemperatur på -20° C til -25° C på Antarktis under ekspeditionen.

På www.skolemedia.dk/90grader/Indsigt kan du finde god information om bla. vejr og klima.

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen

Danish South Pole Expedition 2000

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Daniel Wechter

Hej Gregers og Kristian...tak for sidst!! Det var hyggeligt at møde jer gutter i Punta Arenas; nu må i da for h...... snart være på vej afsted??
Frederik og jeg kom hjem igår(13/11) efter en lang flyvetur og som vi snakkede og blev enige om: I er helt klart det bedst forberedte hold på vej til sydpolen. Derudover har i et kammeratskab og nogle motiver som helt klart hæver jeres ekspedition over de andre tilstedeværendes!!
Endnu engang...Ha`en rigtig god tur, jeg glæder mig til at se filmen, læse bogen samt høre jeres foredrag når i kommer hjem!!!

Daniel

Svar

G9

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra katrine boll

Kære Kristian og Gregers
Er der ikke utroligt smukt der nede??
Hvor længe skal i være der??? Var det ikke træls at vente på at komme der op, det var jo forsinket!!! Hvordan er vejret der oppe?? Var det sjovt at være ude at sejle i havkajak???
Hvor langt regner I med at gå i døgnet, i gennemsnit?? Har I længe drømt om at komme der op?? Jeg tror at det kunne være lidt for fedt!!! Er der meget sne der nede????
Jeg håber at det går godt fremover, held og lykke til jer begge to!!
Håber I kan svare på mine spørgsmål!!! På forhånd TAK.
Mange hilsner fra Tine og Katrine, Danmark

Svar

Hej Katrine og Tine,

Tak for jeres spørgsmål og hilsen.

Som du selv skriver har vi ventet - og venter stadigvæk i Punta Arenas
(i det sydlige Chile). Vejret er belvet bedre i Patriot Hills hvor vi
skal lande, men landingsbanen er til dels stadigvæk dækket med sne. Man kan ikke feje sneen væk, det skal naturen selv få lov til at gøre, så det kan også tage tid. I dag er det d. 16. november og vi har været af sted i en måned. - Jo, det har varet træls at vente, men humøret er stadigvæk i top.
Vores tur i havkajak var fantastisk. Vejret var for en gang skyld med
os. Vi padlede i to timer langs kysten og havde håbet på at se sæler og delfiner, men lykken var desværre ikke med os. Det var en dejlig
afveksling til den lidt kedelige og ensformige dagligdag som vi har i
øjeblikket.
Med hensyn til den daglige distance er turen planlagt med en rolig start for senere at forøge distancen. Efter de første 11 dage vil vi således være oppe pa 24 km om dagen, hvilket bliver vores gennemsnits distance om dagen. Den primære grund til at vi lægger blødt ud er for ikke at få skader. Presset pa kroppen vil være stort, dels fra den 120 kg tunge pulk men også fra de kolde omgivelser. Begge dele skal vi vænne os til i løbet af de første to uger pa isen.
Den umiddelbare grund til at vi gerne vil gennemføre denne ekspedition
er drømmen. Vi har begge i mange år læst og fantaseret om Antarktis - om de gamle og nyere ekspeditioner, naturen og eventyret. Vi har altid haft lyst til at prøve udfordringerne pa vores egne kroppe. Men, det er dyrt at få sin drøm i opfyldelse. Ekspeditionen koster lidt under 2 mill. danske kroner. Uden sponsorer skulle en ekspedition som denne altså ikke kunne gennemføres, hvorfor vi er utrolig glade for at blandt andet vores hovedsponsor Cap Gemini, har set mulighederne for at bruge os internt såvel eksternt i deres markedsføring.
Det sner pa Antarktis, men det er kun i nærheden af kysterne. Oppe på
is-plateauet er det så tørt at det næsten aldrig sner. Sneen bliver
bragt op på plateauet af den meget kraftige vind som altid hersker på
Antarktis.

Hilsen
Gregers & Kristian

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Jakob Frandsen

Hej jeg er en dreng der har et skoleprojekt om sydpolen og ville gerne vide om I ser nogle dyr på jeres expedition og jeg ville også gerne vide om hvor koldt der er om dagen og om natten?
Og jeg ville blive rigtig glad hvis I ville fortælle mig om I går over gletcher og hvad I ville gøre hvis en af jer faldt og brækkede benet?
Hvad gør I for ikke at få forfrysninger på næsen?

PS. God tur og jeg håber at I får en god tur med gode oplevelser.

Mange hilsner fra Jakob Frandsen.
Tranebjerg skole Samsø.

Svar

Til det første:
Kristian og Gregers vil sannsynligvis ikke se noen dyr på veien. Det eneste som jeg så på min tur var en Skua ( en fugl som ligner på en måke). Den hadde faktisk kommet helt til Sydpolen på leting etter mat.

Dersom en av dem falle og brekker et ben, må han transporteres ut av
Antarktis. Da vil de sette på en kode på Argos-senderen de har med, som sier at en har hatt et uhell og at fly må komme og hente vedkommende. Den andre vil kanskje fullføre alene, men det vet man jo aldri.
Det er en rekke gletchere på veien, og de vil sikker gå over en del
sprekker.

Kristian og Gregers har en ansiktsmaske i plast som er festet på brillene de bruker. Den beskytter godt mot vind og kulde.

Vennlig hilsen
Sjur Mørdre
Besvaret af Bever Sportsnett (www.bever.dk)

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Henrik Stevnhoved

Hvorfor tog i afsted når i ved at i kan
dø af kulde ? Hvorfor må i ikke have
122kg med på jeres pult 2 kg er da ikke så meget.

Hilsen Henrik

Svar

Hej Henrik
Det skal mye til for at man dør av kulde på en slik tur. Ekspedisjonen har med seg telt og primuser og mye varmt tøy som de kan bruke. Blir det for kaldt en dag, kan man ligge stille og vente til det blir bedre, eller stoppe litt tidligere en dag det føles ille under marsjen.

Hvis du har prøvd å trekke 120 kg i flere timer vet du at man blir helt utslitt, særlig når det er tungt føre. Helst burde pulken veiet under 100 kg, men det er alltid mye som skal med. Men alt som legges i pulken er nøye vurdert.

Med hilsen
Sjur Mørdre
Besvaret af Bever Sportsnet (www.bever.dk)

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra line nielsen

hej jeg er i gang med en opgave og jeg håber du kan hjælpe mig. jeg vil gerne vide hvad de 17 forskellige pingviner hedder, for jeg ved kun hvad de hedder på svensk. på forhånd tak.

Svar

Hej Line.
Jeg kan hjhælpe dig med hvad de 7 arter som findes på Antarktis hedder.
Hvis du kigger på følgende adresse kan du finde svaret.
http://www.skolemedia.dk/90grader/indsigt/default.asp?mode=i_fugle
Venlig hilsen
Frank
Besvaret af www.skolemedia.dk

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra nida aydin

hej....
hvordan har i det der over????
Jeg har et spørgsmål til jer. Hvad for i at spise???

hilsen nida

Svar

Hej Nida
Vores daglige menu vil bla bestå af flg:
Morgen: Frugtsuppe, rugbrød, pølse, pemmikan, bacon
Frokost: Pemmikan, frugtsuppe, nødder, yoghurtbar, pølse
Aften: Frysetørret retter som ex Nasi Goreng, Kylling, Sigøjnergryde og dertil ris eller pasta.

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Bettina Stig

Hej Christian og Gregers

Hvordan vasker i jer på turen, hvis i da vasker jer.

Hvis ikke er det så ikke lidt ulækkert ikke at få bad i så lang tid når man er på en hård fysisk ekspedition

Hilsen Bettina

Svar

Hej Bettina
Kristian og Gregers har ikke mulighed for at tage et rigtigt bad under expeditionen, men god hygiejne er vigtig både for trivsel og præstation. Derfor medbringer de bla fugtighed svampe, som man også anvender til babyer, til den daglige "vask".

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Jakob Frandsen

Hej
Jeg ville gerne vide hvor koldt det er der nede og om det sner.

med velnlig hilsen jakob

Svar

Hej Christoffer

Ved selve Sydpolen er gennemsnitstemperaturen om sommeren -33,3°C. Om vinteren -62°C.Den koldeste dag blev målt 22. juli 1965. Da var temperaturen -80,6° C.
Vi regner med en gennemsnitstemperatur på -20° C til -25° C på Antarktis under ekspeditionen.
Prøv også at læse nyhedsbrevene.

På www.skolemedia.dk/90grader/Indsigt kan du finde god information om bla. vejr og klima.

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra carsten birkbak

Hej jeg vil gerne vide hvem den første på sydpolen var og hvornår Dato/år han var der.?

Svar

Hej Carsten
Den 14. december 1911 plantede Amundsen og hans folk det norske flag på den geografiske sydpol.
Hvis du har lyst til at surfe videre i de spændende historier om sydpolen, så kan jeg anbefale dig skolemedia.dk, se følgende link:
http://www.skolemedia.dk/90grader/oplev/default.asp?mode=o_info

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra sara monberg

Hej Christian og Gregers

Hvor meget vejer jeres pulk uden jeres proviant?

Jeg tænker på hvor meget mindre jeres pulk kommer til at veje efterhånden som jeres ekspedition skrider frem.

Jeg synes nemlig at 120 kg. er ret meget at slæbe på i så lang tid.

Hilsen Sara :)

Svar

Hej Sara
Tak for din interesse for ekspeditionen!
Selve pulken vejer kun ca 14 kg, men dertil skal lægges al det udstyr som ikke spises dvs telt, kogegrej etc etc. Når al maden er spist vejer pulken ca halvt så meget som da Kristian og Gregers startede.

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Michael Lau

Hej Christian og Gregers.

Vi er to drenge på 14 år der er ved at lave en skoleopgave om aktiske områder og glechere, og så har vi fulgt jeres rejse og så ville vi lige høre om i kendte nogle gode hjemmesider om aktiske områder. Vi håber meget i ken hjælpe for vi er lidt på bar bund

Svar

Hej med jer
Vi kan anbefale jer at søge information på:
Skolemedia= http://www.skolemedia.dk/90grader/
Dansk Polarcenter= http://www.dpc.dk/
Og kik under Links her på webben, her er både eventyr og fakta.

God Jul redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra 8. klasse et sted i dk

´Vi er nogle stykker i vores 8. klasse som syntes det er lidt for dumt, at tage så langt væk, i kan dø af kulde, i skal holde jul i et koldt telt, ude midt i ingen ting, jeres eneste selskab er pingviner, og i kan ikke engang sige at i er de første danskere på sydpolen. og så spørger vi hvor fedt er det??? vi har væddemål i gang, om hvem af jer der dør først. men ellers god tur selv om den bliver kort (joke) ej held og lykke

Svar

Hej 8. klasse et sted i dk
Når man her eventyr i blodet, så er utraditionel jul, barsk kulde og masser af nysgerrige pingviner rigtig fedt.... ;o)
Glædeligt at høre at i følger expeditionen så intenst!

God jul redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Mathias Kaastrup

Hvor når er det forventet de når frem til målet??

Hvordan er deres tilstand i øjeblikket??

Jeg har hørt at det ikke er kommet mail i otte dag, men bevæger de sig stadigt??

Mathias

Svar

Hej Mathias
De er nu oppe på totalt at have gået næsten 556 km i luftlinie fra startpunktet, og vil således være kommet halvvejs til Sydpolen inden for de nærmeste dage. Den reelle tilbagelagte distance, som medregner alle "svingene" på turen, fremgår af plotteren på websiten. Hvis Kristian og Gregers kan holde den gode dagsmarch på ca 25 km, så betyder det at de når sydpolen midt i januar.

Det er rigtigt vi ikke har kunnet sende og modtage "rigtige" mails fra sydpolen i en periode. Men ekspeditionen medbringer 2 Argos sattelit sendere som sender en kort status besked bestående af position, temperatur og en kode. Fra de kode meldinger vi får via Argos sattelit senderne, så har de det godt. Argosen sender hver dag positionen, som du herefter kan følge på plotteren her på webben.

God jul redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra mia hinrichs

hej jeg er en pige på 12 år gammel og jeg vil stille nogle spørgsmål.

1) Hvad har i med når i er ude og køre.?

2) Hvor meget har i med. ?

3) Hvor meget vejer det ca.?

4) Hvor mange hunde har i med når i er ude og køre. ?

5) Er det nogle hunde som i har haft siden de var små, og har i opdraget den. ?

6) Hvor mange år kan sådan en hund blive. ?

Det var alt jeg håber i svare på mine spørgsmål hurtigst mugligt

M.V.H MIA HINRICHS

Svar

Hej Mia (og Mette?)
Kristian og Gregers går turen på ski, de trækker selv al deres oppakning efter sig på en slags slæde (kaldet en pulk), dvs de har ingen hunde med.
Deres oppakning består af flg:
Beklædning: 12 kg
Helbred og Hygiejne(Tandbørste,læbepomade etc): 3 kg
Køkkenudstyr(Brændstof,gryder etc): 32 kg
Lejr(Telt,soveposer etc): 13 kg
Navi/Komm/El(kompas,argos etc): 6 kg
Fotoudstyr: 1.5 kg
Transport(pulk,ski etc): 38 kg
Sikringsudstyr(reb,isskruer etc): 3.5 kg
Reparation (værktøj,reservedele etc): 2.2 kg
Underh/Admin (bøger,breve etc): 0.5 kg
Førstehjælp/Medicin: 2 kg
Proviant: 125 kg

Held og lykke med jeres opgave!
God jul redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Erik Andersen

Hej, jeg er formand for De Studerendes Vandreklub. Vi udvider vores aktiviteter år for år, og nu er det efterhånden blevet tid til at vi får vores egne pulke. Jeg vil derfor høre hvilken model ekspeditionens pulke er, og om de er til salg, når de kommer hjem :-)

Med venlig hilsen
Erik Andersen, formand
De Studerendes Vandreklub

Svar

Hei, Erik.
Pulkene er leiet ut fra Hvitserk i Norge, og de er nok ikke til salgs.
Det er heller ikke sikkert de skal hjem fra antarktis.
Forøvrig er det kevlar/glassfiber fra Fjellpulken. Pulken er beregnet på ekspedisjoner, og ble utviklet av Børge Ousland i 1994.

mvh
Sjur Mørdre
www.bever.dk

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Dinny Lund

Hvordan kan I være sikre på at vejret er godt nok til at fly/helikopter kan lande inden for en rimelig tid, så I kan komme hjem fra Sydpolen, mens I stadig har proviant/brændstof nok? Der var jo 14 dages ventetid på afrejsen på grund af vejret?
Håber ikke, at den tabte jakke og termoflaske kommer til at få for stor indflydelse i negativ retning.

Svar

Når K&G kommer frem til Sydpolen, møter de en stor base. De kan vente
der til flyet kommer. Flyselskapet vil få værmelding fra basen, og dette er sikkert og kontrollert.
K&G har også noe reserve med seg, samt at flyselskapet har et depot de
kan bruke.
De blir nok litt kaldere for Gregers i pausen, men nå er de ikke så
langt fra målet, så dette klarer de bra.

Sjur Mørdre
bever.dk

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Peter Clausen

Hej derude,
dette er ikke et spørgsmål, men et ønske om at I når Jeres mål på trods af det just passerede!!
Det er f..... bare så flot det I gør, kom så gutter, klar så resten af vejen!!

I eftertanke

Peter Clausen

Svar

Tak for din opbakning Peter
Hilsenen er videresendt, og jeg er sikker på at den luner!

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Knut Smith-Erichsen

Dette er ikke et spørsmål men et heiarop!

Kom igjen gutter, stå på inn mot målet!!

Heia Danmark!!

Beste hilsner,

"Knerten"

Svar

Hej Knut, Din hilsen er videresendt til sydpolen
Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra morten rydahl

Nå, gamle svinger.Så klarede I sgu den.
Sidder her i Holbæk med en god flaske Margaux1996 (bedste årgang længe) og fejre jeres vandring. Fandens I ikke fandt den båd til mig til mit trip rundt om hornet, men det må så vente til jeg har kapret jer til at sejle min gamle Molich X til Ushia.Glæder mig til at møde jer i dk igen. Q400 er blevet bedre siden sidst, så du kan godt komme hjem.
Hilsen og tillykke
Morten Rydahl og bror Niels

Svar

Hej Morten, Din hilsen er videresendt til sydpolen
Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Ole Fjeldhagen

Tillykke Kristian og Gregers med de tre store præstationer.

Utrolig flot.

Kærlig hilsen
Ole Fjeldhagen

Svar

Hej Ole, Din hilsen er videresendt til sydpolen
Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra o Bavngaard

Tillykke med resultatet.

Svar

Hej o Bavngaard, Din hilsen er videresendt til sydpolen
Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Peter Huge

Dette er ikke et spoergsmål, men en lykoenskning:
Gregers tillykke med gennemfoerelsen af jeres faelles fantastiske expedition. Det er en utrolig bedrift, fysisk og ikke mindst mentalt i har gennemfoert.

De bedste tanker
Peter Huge

Svar

Hej Peter, Din hilsen er videresendt til sydpolen
Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Nikolaj Persson

Hej Gregers

Tillykke med jeres fantastiske bedrift!!! Lang tids planlägning, masser af problemer, hård träning men nu er I i mål. DET ER VERDENSKLASSE!!!

Kom godt hjem
Nikolaj Persson (SAS)

Svar

Hej Nikolaj, Din hilsen er videresendt til sydpolen
Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Kim Guldberg

Hej Kristian og Gregers

Et stort tillykke med jeres bedrift. Jeg sad i dag (lørdag) og lyttede til tvavisen med et havlt øre, da navnet Kristian Joos blev nævnt. Det kunne selvfølgelig ikke være min gamle ven fra gymnasiet, selvom han ville være gal nok til at gøre noget sådant. Men det var det. Verden er lille ikke

De bedste hilsner
Kim (Fra Lyngby statsskole, student 83)

Svar

Hej Kim, Din hilsen er videresendt til sydpolen
Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra Tittus Lennert

Kære Gregers og Kristian
Dette er ikke et spørgsmål - men en lille hilsen fra den modsatte ende af kloden - Grønland. Tusind gange tillykke med Jeres ankomst til Sydpolen! Nu har I gjort det igen!!!

Kærligst Annie og Tittus

Svar

Hej Annie og Tittus, Jeres hilsen er videresendt til sydpolen
Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000

Spørgsmål

Fra tomas malmros

Kommer det att göras någon film från expeditionen?

Svar

Hej Tomas,
I samarbejde med Danmarks Radios afdeling for naturprogrammer, DR Derude, bliver der i løbet af i år lavet et TV-program om ekspeditionen. Det vides endnu ikke, hvornår programmet udsendes, men jeg gætter på, at det bliver i løbet af høsten 2001.

Besvaret af redaktionen

Med venlig hilsen
Danish South Pole Expedition 2000